Den nye kommune
Velkommen til Hjørring
Velkommen til Hjørring Kommune
Sundhed og Træningstilbud i Hjørring Kommune
Store og små årstal i Hjørring Kommune
Byerne
Skole og fritid
Kultur og turisme
Erhverv
Kort + Forfatteropslag


Velkommen til Hjørring Kommune

Alle nye borgere og de ca. 68.000 indbyggere, der allerede bor her, skal føle sig velkomne, når de henvender sig til kommunen. Derfor er fire borgerservicecentre og Jobcenter Hjørring med ydelseskontor klar til at hjælpe med mangt og meget.

Borgerservicecentrene ligger alle i de rådhuse, hvor de 4 gamle kommuner havde hjemme før kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007.

De fire borgerservicecentre har ens åbningstider.

Ud over borgerservicecentrene huser bygningerne de forskellige kommunale fagområder: Teknik & Miljø, Sundhed, Ældre & Handicap, Børn & Kultur, Økonomi og interne stabsfunktioner – bl.a. IT-afdelingen og Juridisk Kontor. Fig. 1 viser, hvilke fagområder, der ligger i henholdsvis Hirtshals, Hjørring, Sindal og Vrå.
Det er dog i Borgerservice, du skal henvende dig. Her kan medarbejderne tage sig af langt de fleste henvendelser, og centrene er således tænkt som borgernes indgang til det offentlige.
Du kan se Borgerservicecentrenes åbningstider og adresser m.m. i
faktaboksen fig 2.

Drejer henvendelsen sig om udbetaling af f.eks. sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse eller lignende, er det dog på Ydelseskontoret i Jobcenter Hjørring, du skal henvende dig. Alle, der søger arbejde, eller virksomheder, der har brug for arbejdskraft, skal ligeledes henvende sig til Jobcentret. Læs mere om Jobcentrets åbningstider i faktaboksen fig 3.

I de fire borgerservicecentre kan alle borgere få information, hente skemaer eller få lavet beregninger om alt fra skat og bogligstøtte til flytning, sygesikring eller børnetilskud.

På alle tidligere rådhuse i Hjørring, Hirtshals, Sindal og Vrå findes borgerservicecentre.

Borgerservice er derfor den naturlige indgang til kommunen, men også til andre offentlige myndigheder. Det gælder, uanset om man ringer, skriver eller kommer personligt. I oversigten nedenfor kan du se nogle af de ting, Borgerservice kan hjælpe med. Der, hvor vi har markeret et emne med *, tilbyder vi en særlig selvbetjeningsmulighed på Hjørring Kommunes hjemmeside, www.hjoerring.dk.

Selvbetjeningsløsningerne vil løbende blive udbygget, og på den måde holder kommunen åbent hele døgnet for visse serviceydelser.

Fig. 1

Borgerservice hjælper i forbindelse med:

Børn

•    Søge om daginstitutionsplads

      (vi har pladsgaranti for alle 0-10-årige)

•    Søge om tilskud til privat børnepasning

•    Søge om friplads

•    Beregne friplads*

•    Søge om børnefamilieydelse

•    Beregne børnefamilieydelse*

•    Søge om ordinært og ekstra børnetilskud

•    Beregne ordinært og ekstra børnetilskud*

•    Søge om børnebidrag

•    Søge om forældreorlov

•    Udmelde dit barn af daginstitution

Dagpenge

•    Søge om barseldagpenge

•    Søge om sygedagpenge

Bolig og boligstøtte

•    Bestille BBR-meddelelse

Fig. 2

•    Indberette aflæst forbrug af vand og afløb

•    Aflevere anmeldelser af byggesager

•    Søge om byggetilladelse

•    Få udleveret lokalplaner*

•    Søge om boligydelse/-sikring

•    Beregne boligydelse/-sikring*

•    Oplyse ændringer i husleje med henblik på regulering af boligstøtten

•    Oplyse om ændringer i indkomst med henblik på regulering af boligstøtten

•    Oplyse om ændringer i husstanden, f.eks. enlig forsørger, med henblik på regulering af boligstøtten

•    Oplyse om flytning med henblik på regulering af boligstøtten

•    Søge om beboerindskudslån

Førtids- og folkepension

•    Indberette indkomstændring*

•    Beregne folkepension*

•    Indberette flytning*

•    Indberette samlivsændring*

•    Få attesteret ansøgning til DR om licensnedsættelse

•    Søge om varmetillæg, helbredstillæg og udvidet helbredstillæg

 Skatteforhold

•    Få klaret en række opgaver i forhold til skattekortet, f.eks. ændre A-indkomst eller befordringsfradrag*

•    Få gennemført ændringer i forbindelse med køb og salg af ejendom

•    Få klaret en række opgaver i forhold til årsopgørelsen, f.eks. søge om at få ændret skattenedsættelsen

•    Få beregnet evt. restskat/overskydende skat*

•    Få udleveret kopi af din årsopgørelse*

•    Få udleveret indberetningsskemaer til Skat*

•    Få hjælp til at anvende www.skat.dk

Hvis du ønsker telefonisk hjælp til skattespørgsmål, skal du ringe
direkte til Skat på tlf. 72 22 18 18 .

 Folkeregistret

•    Melde flytning*

•    Rekvirere attester*

•    Søge om adressebeskyttelse

•    Forespørge om adresser*

 Pas og kørekort

•    Fornyelse af pas og kørekort

 Sygesikring

•    Bestille nyt sygesikringsbevis*

•    Få et midlertidigt sygesikringsbevis, også i forbindelse med rejser til udlandet

•    Skifte læge*

•    Skifte sygesikringsgruppe*

•    Søge om refusion af gruppe 2 regninger

•    Søge om befordringsgodtgørelse til lægen

     (pensionister)

•    Søge om begravelseshjælp

 Vielser

•    Udlevering af blanketter vedrørende vielse/registreret partnerskab*

•    Vielser foretages i både Vrå, Sindal, Hirtshals og Hjørring på alle hverdage samt lørdag.

Andet

•   Hente diverse blanketter og ansøgningsskemaer og pjecer fra offentlige myndigheder*

•    Bestille legitimationskort

•    Søge om aktindsigt

•    Søge om håndbårne hjælpemidler

•    Få udleveret liste over virksomheder, der udfører hjemmeservice

 

Velkomstpakker til nye borgere
I Hjørring Kommune vil vi gerne tage godt imod nye borgere. For os er det en glæde, når nye kommer hertil. Vores ønske er, at de alle skal føle sig velkomne, og derfor har vi i samarbejde med forretningsdrivende samt en række kulturinstitutioner og foreninger lavet en særlig velkomstpakke. Her indgår denne Hjørring bog sammen med et særligt tilflyttercheckhæfte, telefonbog og andre informationsmaterialer. I checkhæftet kan tilflyttere indenfor 6 mdr. benytte særlige tilbud – det kan være tilbud om medlemskab af en kunstforening, gratis musikskole for hele familien eller rabatter i forskellige forretninger.
Hver husstand kan hente en velkomstpakke i Borgerservice. De skal blot vise det velkomstbrev, de har modtaget fra Hjørring Kommune.

På Sct. Knuds Park 6 i Hjørring ligger Jobcentret og Ydelseskontoret i de renoverede fabriksbygninger, der tidligere har tilhørt Nestlé koncernen.


Hjørring Kommunes Informationsfunktion administrerer velkomstpakkerne og erhvervsdrivende m.v. kan kontakte Informationsfunktionen, hvis de ønsker at være med i checkhæftet med et særligt tilflytter-tilbud. Informationsfunktionen kan kontaktes på tlf. 72 33 31 20 eller pr. mail til info@hjoerring.dk

Hver ny husstand modtager et velkomstbrev fra Hjørring Kommune. Velkomstpakken afhentes herefter i Borgerservice og indeholder bl.a. et sæligt tilflyttercheckhæfte med mange gode tilbud, der gælder 6 mdr.

Fig. 3